Astrolog

Charline H-Chevilly

Horoskop

 

 

Lidt om mig selv som astrolog

 

Jeg har arbejdet på kontor det meste af mit voksne liv, men da jeg var omkring 30 år, begyndte jeg at interessere mig for den åndelige verden,

Jeg læste til astrolog, og det ene tog det andet,  krystaller, healing og teosofi osv.

Jeg fandt ud af at det, der gav mening i mit liv var at hjælpe andre mennesker og at rådgive andre var min force.

I min fritid læser jeg mange bøger, bl.a. Alice Bailey's og Lucille Cedercrans´s esoteriske bøger, men også  esoteriske astrologi bøger samt bøger om helbredet, da jeg jo også masserer og healer.  

Det har gjort min verden større, da jeg bedre kan se hvorfor tingene sker, som de sker. Karmaloven som er årsags- virkningskraften viser sig helt tydelig, hvad du giver ud, får du tilbage.

Jeg interesserer mig for de psykologiske mønstre og projektioner fra underbevidstheden, og hvordan man kan ændre dem. Det handler meget om erkendelse for at forstå hvilket mønster, vi har med os fra forrige inkarnationer og som vi repeterer de første 30 år af vores liv.

For eksempel hvis vi vælger at inkarnere med en mor og far som har svært ved at vise dig kærlighed, vil du automatisk kompensere ved at dygtiggøre dig på andre måder, for at få accept fra dine forældre. Men den selvtillid er kun et stillads, som nemt kan vælte.

Det optimale er selvfølgelig, at man føler sig elsket for det man er, og ikke for det man gør. Sådan et selvværd er svært at vælte.

Menneskeheden udvikler sig primært gennem modstand, gennem forståelse og indsigt via modgang og erfaringer. På den måde opnår mennesket at udvikle kærlighed, forståelse for alt levende. Dermed får man i tilgift en kreativ skaberevne, til selvstændigt at skabe den virkelighed man ønsker, både i sig selv og i omgivelserne.

                    

                   

 

 

 

 

 

 

 

 

      Min uddannelse

 1990-1994 Diplom astrolog
1994 Reiki healer 1
1995-1996 Teosofisk skole
1995-1996 Esoterisk astrologi
1998 Reiki healer 2+3
2000-2001 Okkult healing
2010-2011 Udvidet Esoterisk Astrologi